Jeg hører dem tale om innovation, high performance og besparelser. Og samtidig kaster de formuer ud af vinduet på energi-drænende og hjernedræbende HØR MIG-møder.
Jeg ser for mig, hvordan de nærmest får ticks over begreber som “støjfri ledelse”, “ligeværdig taletid” og “silent co-creation”.
De magtsyge chefer ønsker ikke en støjfri (møde)kultur.
Ved at implementere stilhed i deres møder kunne de ellers hæve den kollektive intelligens drastisk. De ville træffe hurtigere og bedre beslutninger. Og de ville skabe mere ro, mentalt overskud og inklusion for deres medarbejdere.
Problemet er, at de magtsyge chefer ofte har fået deres magt ved at støje og kæmpe sig til mest taletid. Det føles trygt for dem. Og derfor er de bange for stilheden.
Det er dog lidt komisk. For den støj, der førte dem til tops, er også den, der kan spænde ben for dem i dag.
Hør mig-møder smadrer innovation, dræber motivation og koster hurtigt en million (plus det løse, men nu rimede det lige så godt ).
De magtsyge chefer sidder nok i møde lige nu, men hvis de læste med, ville jeg råbe til dem:
I mister IKKE jeres magt ved at lytte mere end I taler!
I mister IKKE jeres magt ved at skære støjen fra!
I mister IKKE jeres magt ved at sætte aktiv stilhed på agendaen!
Tværtimod.