Jeg har ikke fortalt det her til særligt mange. 

Da jeg var barn brugte jeg timer, dage og år på at føle mig ensom og udenfor.

Min største drøm var, at være en del af et fællesskab.

Du ved ligesom i TV-serien “Friends”, hvor alle kender hinanden og føler sig som en forbundet enhed. Hvor man mødes, griner og taler sammen nærmest hver dag. Som det mest naturlige i verden.

Som ung søgte jeg også denne følelse af at være dybt “connected” med andre. I min søgen har jeg oplevet mange overfladiske bekendtskaber, smalltalk og møder, hvor der bare manglede et eller andet.

Opdagelsen

I mine slut 20’ere arbejdede jeg i en periode som tv-tilrettelægger på TV2-programmet “Rundfunk”. Her producerede jeg mit ugentlige indslag “Club 180”, som handlede om at udfordre sin vanetænkning ved at vende daglige rutiner og normer på hovedet.

I en række eksperimenter bad jeg blandt andet “forsøgspersonerne” om at VÆRE STILLE SAMMEN.

Det var her, jeg opdagede det uanede potentiale i den stilhed, vi kan dyrke sammen. Jeg husker tydeligt, hvordan deltagerne forklarede om:

 

Dyb ro

fokus,

koncentration

og nærvær.

 

Men det som virkelig blev et EURIKA-øjeblik for mig var, da de også sagde:

“Jeg føler, at jeg kender jer bedre”.

En kvinde sagde endda:

“Jeg føler, at jeg kan li’ jer bedre efter, vi har været stille.”

Wow, tænkte jeg.

Tænk, hvis stilheden er nøglen til den ultimative og dybe samhørighed, som jeg havde søgt hele mit liv. Og hvad nu, hvis alle vores ord paradoksalt nok er med til at skabe støj imellem os? Hvorfor er det ikke almen viden, at vi kan bruge stilheden aktivt, bevidst og effektivt, når vi er sammen med andre mennesker? 

Javist, vi kender alle til “et øjebliks stilhed”, hvor vi bruger stilheden for at vise vores ære og respekt for afdøde. Men hvorfor ikke udforske dette stærke “mellemrum” og bringe det ind i vores liv – ikke mindst arbejdslivet som fylder rigtig meget i vores moderne og støjende verden.

 

Lang historie kort

Jeg har siden opdagelsen eksperimenteret med stilheden i mit liv og arbejde.

I de seneste 8 år har dedikeret mit arbejdsliv 100% til at udbrede stilhedens uanede potentiale. Til dagligt holder jeg derfor mange foredrag, workshops og kurser om, at bringe stilheden ind på arbejdspladsen. Og min bog “Støjfri Ledelse”, der udkom på Akademisk Forlag i 2021 er netop nu ved at blive oversat til engelsk.

Men jeg fortæller sjældent om de magiske og personlige oplevelser, jeg selv har haft med stilheden. Så det vil jeg gøre lørdag d. 24. juni 2023, hvor jeg holder (KUN ET) foredrag i Århus med titlen: “Din stille superkraft: Sådan skruer du op for livet, roen og nærværet”.

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg holder ÅBNE FOREDRAG. Og lige så ofte må jeg skuffende sige, “desværre, jeg gør mig ikke rigtig i offentlige foredrag”.

Derfor er det her en enestående chance for at stifte bekendtskab med den dybere kommunikation og meningsfuldhed, der gemmer sig bag “støjen”. Især for dig, der ved et livet ofte skal læses mellem linjerne – og at alle vores ord kan støje ufatteligt meget.

Måske det er noget for dig eller nogle, du kender?

Sæt kryds i kalenderen for lørdag d. 24. juni og tilmeld dig dette særlige foredrag.

Find billetter her på Billetto.

Bedste hilsner Bastian

PS: Selv hvis du ikke lige er i nærheden af Århus og skal med til foredraget, så håber jeg, at du med denne lille historie har fået en påmindelse om, at stilheden rummer er uhørt potentiale.