De Hemmelige Bonus Podcasts

Kun for dig, der forudbestilte Støjfri Ledelse før alle andre (og udholdte min støjende bog-kampagne!).
Del venligst ikke dette link.

 

Louise Dinesen

er chefpsykolog med speciale i psykospocialt arbejdsmiljø og -kultur i organisationer. Hun er rådgiver for Mandag Morgen, redaktør på Tidsskrift for Erhvervspsykologi og meget mere. Derfor var jeg super nysgerrig på, at høre hendes tanker og vinkler på Støjfri Ledelse. Hun har så mange kloge ord, som jeg næsten burde have haft med i bogen. I denne samtale taler vi om Louises begreb “værdighedsproducerende fællesskaber” og om ledelse, der drukner i ord.

Samtalen varer 32 minutter.

Anne Skare Nielsen

er fremtidsforsker, futurist og direktør i virksomheden Universal Futuist. Og så er hun en af de mest inspirerende og underholdende tænkere, jeg har oplevet. I denne uformelle samtale taler vi om, at mening opstår i pauserne, om tabutrolde, om at tage voksenbukser på og turde stoppe op. Skomagernes søn går som bekendt altid med hullede sko, og denne samtale ryger da også ud af flere af tangenter. Heldigvis er det aldrig kedeligt i Annes ordrige. 

Samtalen varer 45 minutter.

Morten Randløv

er Centerchef i Ungecentret i Århus Kommune, men det er ikke derfor, han er at finde her. Hvis du har læst Støjfri Ledelse ved du, at Morten var den eneste leder, der i 2016 sagde ja tak til min “manual til effektive møder ved hjælp af stilhed”. Dengang var han driftsleder og endte i TV Avisen og Aftenshowet pga. succesen med at indføre 10% stilhed i Region Midtjylland Specialområde Hjerneskade. Her kan du høre hans tanker og erfaringer med at implementere stilhed.

Samtalen varer 31 minutter

AFSLØRING ang. VIP-invitation til et ÆGTE foredrag

Selvom der var over 500 tilmeldte på interessesiden, kan jeg afsløre, at der kun var 120, der var hurtige på aftrækkeren og dermed har fået adgang til denne bonusside. Det betyder, at jeg kun vil invitere dig og 119 andre til et gratis foredrag. Det er rimelig VIP. Men som du nok ved, er det stadig lidt over forsamlingsforbuddet. Så derfor har jeg endnu ikke sat dato og booket et sted endnu. Forhåbentlig får du en invitation lige efter sommerferien, for jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og tale uden en skærm imellem. Du får besked på den mail, du modtog linket på.

Indtil da håber jeg, du bliver inspireret af at lytte med på de tre samtaler. Og måske får nogle nye aha-oplevelser i forbindelse med Støjfri Ledelse.

Har du spørgsmål til bogen?

Støjfri ledelse - bog af Bastian Overgaard

Du er velkommen til at skrive til mig på bonus@stojfriledelse.dk, hvis du har spørgmål eller kommentarer til bogen.

Gratis online læsegruppe

Vil du med i en online læsegruppe, hvor du sammen med andre udforsker bogens pointer og stilhedens potentiale – og ikke mindst deler praktisk viden om at anvende stilhedsværktøjet i den virkelige verden? Det er gratis, men man skal selvfølgelig eje bogen.
Læs mere og “ansøg” her.

Megamegetmængderabat

Tænk hvis alle dine kollegaer havde læst Støjfri Ledelse og forstod værdien af det intelligente mellemrum? Hvad ville det gøre for kvaliteten af jeres kommunikation, møder og samarbejdskultur? Skriv til mig på bonus@stojfriledelse.dk og hør om muligheder for fordelagtig mængderabat, så alle i afdelingen eller teamet kan få en bog.