Referencer

Utrolig effektivt, vi bliver mere afbalancerede, vi træffer bedre beslutninger og de introverte …

Jeg har sammen med 30 kolleger deltaget i en 3 timers workshop med Bastian Overgaard i Silent co-creation.
Folk var begejstret og vi gik glade, opløftede og rolige derfra. Selv dem, der kunne have været negative var positive. Vi var slet ikke trætte som man ofte er efter en workshop. En seminardag der virkelig gav mening, og som vi vil huske.

Bastian er en utrolig dygtig formidler, han skaber en behagelig stemning, og formidler præcist, nuanceret og underholdende. En blanding af data, teori og sjove eksempler gør det let fordøjeligt og spændende.
Silent co-creation/indbygget stilhed som metode er slet ikke hokus pokus, det er nemt at forstå og bruge, og resultaterne kommer prompte.

Efter vi er kommet hjem har vi valgt at implementere metoden, foreløbig for en 8 ugers periode, og derefter evaluere virkningen.

Mine egne erfaringer efter jeg har deltaget i få møder med indbygget stilhed, er at det er nemt, utrolig effektivt, vi bliver mere afbalancerede, vi træffer bedre beslutninger og de introverte får lyst til at tale.

Jeg har hørt kolleger sige:
– jeg var slet ikke træt efter vores møde, som jeg plejer at være
– jeg var helt glad da jeg gik hjem fra arbejde i dag
– jeg havde overskud til min aften
– vi har meget brug for det
– vi kan bruge det i mange sammenhænge

Gitte Seiffert, Regulatory Affairs

Novo Nordisk A/S

Over al forventning og utroligt at man kan producere så meget på så kort tid. Man kan normalt gå i selvsving …

Over al forventning og utroligt at man kan producere så meget på så kort tid. Man kan normalt gå i selvsving i forhold til at skulle italesætte alting, men det får man ikke lov til i denne lynhurtige workshop. Det var effektiv videndeling, hvor vi fik aflivet vanetænkningen og forfulgt umiddelbare indfald uden at snakke dem ihjel. Helt ærligt var der enkelte forbehold inden vi gik i gang, men de blev manet grundigt i jorden. Jeg har efterfølgende fået rigtig mange tilbagemeldinger på Bastians workshop-form, herunder: “forfriskende”, “fornyende” og “fedt at prøve.” Facilitator Bastian Overgaard var professionel og målrettet, men også meget fleksibel og lyttende i forhold vores behov

Steen Møller Bach, leder

Esbjerg Kommune

Vi mærkede straks den positive effekt stilhed kan have, når den får plads imellem ordene …

Vi har aldrig haft så mange deltagere i vores midtvejs-workshop, som da vi havde Bastian på plakaten. Budskabet om for meget støj i møder og samtaler var tilpas provokerende og Bastian gik klart igennem med humor, selvironi og veldokumenterede argumenter. Bastian praktiserer det han taler om, så vi mærkede straks den positive effekt stilhed kan have, når den får plads imellem ordene. Personligt gik jeg hjem med mere ro i hovedet og jeg var imponeret over hvad stilheden kan gøre for samarbejdet, fællesskabet og effektiviteten. Evalueringerne på Bastians foredrag var i top.

Bodil Gavnholt, Chefkonsulent

Lægeforeningen

Kvaliteten af mødet er steget med op til 20% … indiskutabel det sejeste værktøj til at skabe effektive møder …

I Region Midtjylland – Specialområde Hjerneskade har vi startet “projekt Silent Co-creation i praksis”, hvor vi startede med 4 timers fantastisk workshop med Bastian, hvorefter vores ledere og konsulenter var klar til SCCmødefacilitering. Vi måler på forskellige indikatorer, i samarbejde med Bastian, og kan se, at på væsentlige områder i mødet, ser vi en indikation på, at kvaliteten af mødet er steget med op til 20%. Silent co-creation er tilpas simpelt til at gå i gang med, og tilpas kompliceret til, at der altid er nyt at lære.

Stilheden ER smuk, måske smukkest i duet med talen. Hvor de begge anerkender hinandens potentielle kraft. Silent Co-creation skaber den duet, og er indiskutabel det sejeste værktøj til at skabe effektive møder.

Dertil leverer Bastian indpakningen med stil, autenticitet og sikkerhed. Han repræsenterer ny tænkningen og mystikken i stilheden, men formidler indholdet med reduceret kompleksitet, der alt i alt pakker formidlingen af effektive møder stilfuldt ind.

Morten Randløv, driftsleder

Region Midtjylland SOH

Det blev en vej ind til fokus, respekt og tydelighed i kommunikationen med hinanden i teamet …

Efter kurset med Bastian Overgaard oplevede jeg, hvordan stilhed magisk åbnede vores lederteam op. Det blev en vej ind til fokus, respekt og tydelighed i kommunikationen med hinanden i teamet. Konsekvensen af at facilitere temadagen med Silent co-creation blev, at vi kunne reducere i tiden. Det var ikke målet alene, mere meningsfuldt var det, hvordan temadagen endte med at være handlekraftig og beslutsom. Efterfølgende har jeg anvendt principperne bag Silent co-creation i flere sammenhænge bl.a. med at facilitere MED-udvalgsmøder. Grundlæggende oplever jeg en fascination, begejstring og forundring fra mine medarbejdere, når jeg bruger stilhed som værktøj til at facilitere møder, kommunikation og tydelighed med. At det giver mening, er der ingen tvivl om. Derfor giver jeg mine bedste anbefalinger til Bastian.

Camilla Ottesen

Aalborg Kommune

Kan bruges til forskellige læringsstile blandt ekstroverte og introverte, så alle fremadrettet kan komme mere …

Bastian Overgaard ramte hovedet på sømmet med sit indlæg om hvordan vi kan gøre vores møder mere effektive i NNIT. Det væsentligste ved Silent Co-creation er, at det ikke kræver ekstra tid udover de møder vi allerede holder. Det er relevant for alle. Det var vildt fedt med de eksempler og cases Bastian tog med fra sit arbejde med Silent Co-creation. Det var konkret, og noget alle kunne nikke genkendende til. Jeg er selv blevet meget inspireret ift hvordan jeg faciliterer mine møder. Fx hvordan Silent Co-creation kan bruges til forskellige læringsstile blandt ekstroverte og introverte, så alle fremadrettet kan komme mere på banen.

Rikke Plagborg

NNIT A/S

Rolig og behagelig måde at dele viden på og vi var imponerede over hvor effektivt tiden blev udnyttet…

Vi har, i Finansforbundet i sektion Kursus og Karriere, fået ny inspiration af Bastian Overgaard til nye måder at arbejde og holde møder på. Det var der flere overraskelser i. Først og fremmest blev vi tvunget til at være endnu skarpere i vores formuleringer end vi plejer, det var en mere rolig og behagelig måde at dele viden på og vi var imponerede over hvor effektivt tiden blev udnyttet. Bastian demonstrerede en række nye metoder hvor tavsheden fik plads. Dejligt! Vi er kommet til at holde af det vi først oplevede som akavet og pinligt, men som faktisk blev naturligt og rart at være i. Vi drøftede hvordan ord og tale kan komme til at stå i vejen for vores arbejde og vores resultater. Tavshed, pauser, restriktioner på taletid og tavse øvelser kan noget når det, som her, blev brugt så præcist og med et så bevidst mål for øje. En ekstra gevinst var at følelsen af at være et godt stærkt team blev forstærket. Vi vil nu udvikle på og arbejde videre med hvordan den inspiration Bastian Overgaard kom med kan bruges når vi selv underviser eller er mødeledere.

Anne Tellerup, faglig koordinator

Finansforbundet

Kombinationen af tempo, refleksion og pauser er meget effektiv  … Stor tak til Bastian for professionel hjælp …

Afdelingen skulle lave handlingsplan for 2015 og da det var vigtigt for os at tænke ud af boksen valgte vi at samarbejde med Bastian Overgaard. Vi har haft stort udbytte af den workshop som Bastian faciliterede. Planlægningen af indhold og udbytte blev aftalt i et tæt samarbejde og med professionel sparring, idet Bastian meget hurtigt forstod forretningen/foreningen og vores behov. Selve den metode som Bastian benytter virkede utrolig godt for os og jeg er overbevist om at den vil virke for mange andre, der har brug for at stille skarpt og tænke nyt. Kombinationen af tempo, refleksion og pauser er meget effektiv og gør at man hurtigt og effektivt får fremdrift og resultater. Stor tak til Bastian for professionel hjælp, der leveres med megen humor, varme og autoritet.

Birgitte Breving Christoffersen, leder

Røde Kors Danmark

Vi fik brugbare redskaber til hvordan vi bruger stilhed i vores kommunikation, ledelse og møder i en stresset hverdag …

Vi fik brugbare redskaber til hvordan vi bruger stilheden i vores kommunikation, ledelse og møder i en stresset hverdag. Personligt har jeg allerede anvendt tankerne i mit arbejde og vil anbefale Bastian Overgaard til alle, der ønsker et levende og tankevækkende foredrag med stor værdi i praksis … Bastian Overgaard er en imponerende dygtig foredragsholder, der med humor, autenticitet og høj faglig indsigt holdt alles opmærksomhed fanget fra start til slut.

Rikke Dinnetz

CPHBusiness

Det har en kæmpe værdi, at få tid til at reflektere, så man kan tage de rette beslutninger …

Man har tit travlt med at formulere sine egne tanker og holdninger i stedet for at være nysgerrig på andre. Der sker noget, når vi beslutter at være stille sammen. Så får man overskud. I et kommunikativt samfund er der forventning til hele tiden at have et svar klar. Silent Walk’en gav os rum til bare at være. Det har en kæmpe værdi, at få tid til at reflektere, så man kan tage de rette beslutninger. Ønsker du en værdiskabende team-oplevelse, anbefaler jeg en Silent Walk med Bastian Overgaard

Dorthe Hein, program manager

Oticon A/S

Et stærkt teambuildende redskab, der samtidig gav koncentration og konstruktivt arbejde …

Vores internat var en stor succes, og formiddagen med Bastian Overgaards foredrag og øvelser var en interessant oplevelse. Jeg oplevede kollektiv stilhed som et stærkt teambuildende redskab, der samtidig gav koncentration og konstruktivt arbejde. Ved at facilitere gruppe-øvelser i delvis stilhed fik vi en række værdifulde indsigter på bordet, som måske ikke ville være opnået ved en traditionel workshop fyldt med snak.

Inge Rasmussen, UU Leder

Københavns Kommune

Really inspiring, innovative and breaking all cliches. He truly shined through with his professionalism …

Bastian Overgaard delivered the F.A.I.L workshop at TEDx Copenhagen Inspire Learning Salon.
It was really inspiring, innovative and breaking all cliches. Many guests were impressed by the workshop and we have had the best feedback.
Bastian truly shined through with his professionalism, knowledge and down-to-earth attitude

Migena Gjerazi

TEDxCopenhagen

Oplægget var både overraskende, inspirerende og medlevende. Vi oplevede, at …

I forbindelse med Danmarks Mentale Sundhedsdag gav Bastian et oplæg om at arbejde med stilhed for HR-afdelingen på Aalborg Universitet.

Oplægget var både overraskende, inspirerende og medlevende. Vi oplevede, at Bastian var god til at give konkrete anvisninger, eksempler og øvelser til at arbejde (videre) med stilhed.

Arbejdet med stilhed er for os først lige begyndt, og Bastian var med til at kickstarte det på en håndgribelig og nærværende måde.

Aalborg Universitet

HR

Det er jo et issue for den enkelte, at der er støj … men det kan være svært at italesætte det …

Vi har været 80 medarbejdere, som har grint og er blevet beriget med en masse input, som jeg er sikker på, at alle vil tage med hjem. Temaerne om ærlighed, selvfølelse og selvtillid synes jeg var rigtig værdifulde og gav stof til eftertanke. Jeg er sikker på, at der vil blive talt meget om det. Det er jo et issue for den enkelte, at der er støj. Velvidende at man selv er med til at skabe den, men det kan være svært at italesætte det.

Anette Vestergaard, skadechef

Alm. Brand

Vi blev i den grad inspireret til at være mere nærværende og mindre selvhøjtidelige. En fantastisk …

Bastian Overgaards foredrag fik 4,1 ud 5 i den samlede evaluering med ord som “GENIALT”. Han talte om intelligent stilhed, om at “brænde boksen” og at turde handle i “mellemrummet.” Vi blev i den grad inspireret til at være mere nærværende og mindre selvhøjtidelige. En fantastisk afslutning på vores konference.

Lone Walsøe Pedersen,

Slagelse Kommune

Den begrænsede taletid gjorde, at vi undgik “en sludder for en sladder” og “hør mig-gentagelser” …

Bastian Overgaard har med stor succes faciliteret udviklingen af vores strategi for 2016-2019. En strategiproces kan hurtigt blive højtravende, men Bastians silent workshops var korte, håndgribelige og effektive. Den begrænsede taletid gjorde, at vi undgik “en sludder for en sladder” og “hør mig-gentagelser” på både medarbejder- og ledelsesworkshoppen. Medarbejderne har efterfølgende talt positivt om den ordfattige arbejdsform, og ledelsen er endt op med en stærk og konkret strategiplan. Vi kunne ikke have ønsket os det anderledes.

Lasse Uldahl Borch, bestyrer

Danhostel Copehagen Amager

Bastian er en fantastisk dygtig formidler, der på overbevisende vis formår at …

Vi var helt vilde med Bastians foredrag og hans spændende perspektiver på, hvordan stilhed kan styrke vores mødekultur, samarbejde og fællesskab på kontoret. Bastian er en fantastisk dygtig formidler, der på overbevisende vis formår at præsentere sine pointer med lige dele humor og sober argumentation. Det resonerer virkelig i én, og vi er allerede nu i gang med at undersøge, hvordan vi kan implementere konkrete stilhedsværktøjer i Schultz.

Marianne Larsen, HR-direktør

Schultz

Jeg oplevede, at der ikke var så meget modstand fra mit leaderteam, som jeg havde forventet …

Jeg har et område på 250 medarbejdre og et stort lederteam, så der er mange kommunikative udfordringer i vores dagligdag. Derfor fik vi Bastian til at komme med lidt ny inspiration omkring, hvordan vi kan arbejde lidt mere struktureret på vores møder og blive mere effektive. Vi er vant til bare at tale i en lind strøm og i munden på hinanden. Vi fik super godt input til, hvordan vi får mere tid til refleksion, og hvordan vi kan arbejde med det, når vi går tilbage og holder møder. Jeg oplevede, at der ikke var så meget modstand fra mit leaderteam, som jeg havde forventet, men at de faktisk tog tingene ind og følte sig inspireret. Så vi glæder os rigtig meget til at komme hjem og arbejde videre med det.

Simone Pehn, Head of Services

Danske Bank

Vi hos PharmaRelations kan bestemt anbefale Bastian til at inspirere til mere effektive møder med mindre snak …

Vi anvendte Bastian Overgaard til vores nyligt afholdte morgenseminar for kunder. Idéen med disse er at tiltrække så mange som muligt, give deltagerne inspiration, samtidigt bidrage med noget håndgribeligt og nyttigt at tage med hjem og implementere direkte i en travl hverdag. Dette lykkedes til fulde for Bastian, som scorede ekstremt højt i vores efterfølgende evaluering, krydret med rigtigt mange positive tilbagemeldinger! Vi hos PharmaRelations kan bestemt anbefale Bastian til at inspirere til mere effektive møder med mindre snak, tid til at tænke og bedre beslutninger.

Kim Raabymagle, Country Manager

PharmaRelations ApS

Yderst meningsfuldt og kan skabe stor værdi i organisationer, hvor der bliver snakket meget i møder …

Jeg har arbejdet som facilitator og ledelseskonsulent i mere end 25 år, men fik virkelig noget nyt med mig hjem fra kurset i silent co-creation facilitering. Vi kender alle til værdien af refleksion, men med silent co-creation sætter Bastian Overgaard det at arbejde med stilhed ind i en teoretisk kontekst, som jeg finder spændende og fascinerende. Silent co-creation er yderst meningsfuldt og kan skabe stor værdi i organisationer, hvor der bliver snakket meget i møder. Jeg vil også bruge det når jeg har både korte og længerevarende kursusforløb. Det skaber god forankring af det stof man har arbejdet med. Jeg er rigtig glad for, at have været med på kurset, og jeg vil helt sikkert bruge det i mit arbejde som konsulent i FTF.

Karsten Glahn, Konsulent

FTF

Send en uforpligtende forespørgsel

på foredrag, workshops, forløb eller rådgivning

Booking formular

Ved at benytte formularen accepterer du, at vi gemmer dine data i op til 6 mdr.
Kontakt os i tilfælde af, at du vil have dine data slettet.