Du er sympatisk. En god leder. De fleste af dine medarbejdere kan godt lide dig. Du taler vildt meget. Ordene flyver ud af munden på dig. Som maskingeværskugler. Men du er klog at høre på. Og der er meget, du gerne vil kommunikere.
Du holder mange møder. Nogle vil sige alt for mange. Men det kan der ikke lige laves om på i din organisation. Slet ikke lige nu, hvor I jonglerer med forandringer som aldrig før.
Flere af dine lederkolleger og medarbejdere ser dog ud til at trives i din hæsblæsende talestrøm. Et par af dem overgår dig endda. Efter møder med dem kan selv du være helt rundtosset. Efter lange mødedage kan selv du føle dig drænet. Ligesom de mange, der for længst er druknet i talestrømmen. Dem der aldrig kom til orde. Dem der ikke fik tid til at reflektere og svare, før en anden tog taletiden. Dem som også er kloge, men har resigneret for mange møder siden.
Der er bare ikke noget ‘dem og os’.
For det gælder for alle, at vi ikke fungerer optimalt i en konstant tsunami af informationer. Vi har brug for luft, restitution og tid til eftertanke. Vi har brug for STILHED. Ikke bare i weekenderne og når vi går på pension. Vi har brug for det lige nu. Om ti minutter. Og midt i de samtaler, som kræver udelt nærvær, videndeling og kollektiv tankekraft.
Men hvad gør du helt konkret? Hvordan giver du stilheden taletid, når ordene presser på? Hvor skal du starte?
Her er et forslag: Spørg dig selv: Hvorfor taler jeg så meget?
(Giv plads til stilhed før, du svarer.)
Derefter spørger du dine medarbejdere: Hvorfor taler vi så meget?
(Giv plads til stilhed før, de svarer.)
Og hvis du lytter. Som i virkelig lytter. Så vil du ane potentialet i at få mere hjernetid, ro og udbytte af alle medarbejderes viden.