Bastian hjælper ledere og medarbejdere, som drukner i møder, snak og overinformation.
Læs Bastians personlige beretning om mødet med stilheden her.
Som ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder løser Bastian et af tidens største problemer: STØJ
Over en periode på 20 år har Bastian Overgaard udviklet et effektivt system til at skabe stærkt fokus, fremdrift og fællesskab i møder via systematisk faciliteret stilhed. Han hjælper i dag organisationer med at opnå effektive møder med mere ro, respekt og overskud ved at skæren “støjen” fra.
Hans pionerarbejde med Silent Performance bygger på egen forskning og erfaring som formidler, iværksætter, underviser og forfatter til fire bøger, heriblandt den anmelderroste Støjfri ledelse, der udkom på Akademisk Forlag/Egmont i 2021.
I 2017 blev Bastians Overgaards stilheds-metode landskendt, da en af hans kunder (Region Midtjylland) effektiviserede deres mødekultur med op til 20% ved at sætte stilhed på dagsordenen i et 2-måneders forløb med ham.
Udnævnt i pressen som ‘stilhedsekspert’ har Bastian siden da hjulpet og inspireret tusindvis af ledere og medarbejdere – bl.a. i virksomheder som Ørsted, TDC, Danske Bank, Novo Nordisk samt flere kommuner, fagforbund og offentlige organisationer.
Og afdelingen i Region Midtjylland? De har stadig stor glæde og værdi af stilheden her fire år efter.
De fleste bliver overrasket over effekten første gang, de prøver stilheden med Bastian. Mange forbinder stilhed med noget langsomt, akavet og langhåret. Men Bastians støjfri metode er mere tempofyldt og mindre ‘fluffy’ end mange traditionelle møder, hvor der snakkes lystigt ud ad tangenter.
Bastian bliver dog ofte mødt af indvendingen: Vi har ikke tid til stilhed. Al erfaring viser bare, at det frigiver tid, når alle deltagere redigerer deres tanker inden de kommer ud af munden. Metoden bekæmper dermed også den ‘ordforurening’, som stjæler fokus, fremdrift og mentalt overskud i mange virksomheder.
Bastian taler IKKE om mindfulness og meditation – hverken i hans foredrag, workshops eller kurser. Trods stor respekt for værdien af disse mentale teknikker går han mere struktureret til stilheden, som altid anvendes i samspil med det talte ord.
Han bruger humor, data og teori fra hjerne-, sprog- og adfærdsforskning, når han demonstrere stilhedens potentiale. Selvfølgelig får stilheden også plads, selvom han taler meget. Og det er uden tvivl hans konsekvente brug af stilhed, der skaber det exceptionelle nærvær, som han er kendt for som foredragsholder. Læs om foredrag her.